Wednesday, November 16, 2016

First We take Manhatten?

(The rest will be in Danish)

TL;DR (prediction)

Hvis Le Penne vinder præsidentvalget i Frankrig i foråret 2017 vil Putin teste artikel 5 i Nato charteret inden 31.12.2018, formentlig for at ”beskytte det russiske mindretal” i Litauen ved at annektere dele af landet som man gjorde i Ukraine på Krim halvøen – og svaret på denne test? Det blæser mildest talt i vinden….måske med en dunst af Uran?

= = = = =
Dette er strøtanker om en (vestlig)verden(sorden) der er ved at skvatte sammen tænkt i løbet af efteråret 2016. Et år hvor både Prince, Bowie og Cohen blev kaldt hjem – og hvor Workingclass USA gav The Establisment en stor, fed, strakt langemand og vragede Clinton til fordel for Trump(!) Imho er dette startskuddet til en tilbagevenden til nationalstaternes rivalisering med krigsførelse (med cyber -og handelskrige) som det mest sandsynlige. Træfninger med konventionelle våben er dog også en mulighed, mere om det senere.

Lad os gå bordet rundt om en række faktorer der spiller ind på første udsagn; test af Nato’s artikel 5.

Den Engelske befolkning har stemt sig ud af EU og House of Commens ved ikke rigtigt hvordan man griber situationen an, men alt tyder på at Storbritannien snart ’bare’ er en ø i Atlanterhavet – og hvor tilslutningen til Europa igennem EF/EU medlemskab var et kort forsøg på at komme tættere på Paris, Berlin etc. men som endte i skilsmisse. England er et af to demokratiske lande i Europa med både konventionelle og atomare styrker der kan afskrække lande som Rusland m. Putin i spidsen og et Tyrkiet m. Erdogan ved roret. Disse har meldt sig ud af fællesskabet og konsekvenserne heraf kender vi endnu ikke til fulde, men det hjælper næppe til at holde Europa stabilt.

Frankrig har været udsat for en række spektakulære attentater (Charlie Ebdo, Bataclan, Nice, etc.) inden for de sidste små to år og hvad end man abonnerer på Le Penne’s idéer og politik så skal man være utrolig blåøjet (læs=venligbo-Radikal-politiken-læsende segmenteret) for afvise den tanke at Le Penne, der åbenlyse har modtaget store beløb i rubler, ikke har en chance for at indtage Præsidentembedet i foråret 2017. Naturligvis har hun det, spørgsmålet er om det sker. Dvs. det reelle spørgsmål er om hun gør alvor af en afstemning om deltagelse i hhv. Nato og EU hvis hun vinder. EU er jeg ganske overbevist at Frankrig vil ud af. Nato? Det er nok so/so men melder Frankrig sig ud, det eneste landfaste demokrati med Rusland der er medlem af Nato og i besiddelse af Kernevåben så skal man nok overveje at se på hvor ”The Fulda Gap”* findes på de østlige grænser i f.eks. Polen, Det baltiske lande etc.

Tyrkiet er på vej ”væk” fra Europa. Væk fra seksualisering, væk fra tilstræbt demokrati, og retter sig mere og mere imod den for nærværende despot. Pressefrihed er en by i – thøhø – Rusland og partier der ikke er 112% med Erdogan bliver ulovliggjort. Det kup der blev optrevlet med navnet ”Sledgehammer” (Balyoz Harekâtı) og angiveligt var udtænkt af højtplacerede stabschefer i de væbnede styrker i Tyrkiet var måske ikke heeeelt ude i hampen – set i bagklogskabens klare lys. Et kup-forsøg i et Nato land er naturligvis ikke værd at ønske sig, men når resultatet er udrensninger der basalt set ikke lader Stalins udrensninger noget tilbage at ønske (de er ikke henrettet, fair nok) men fjernet fra deres positioner og når selvsamme lands militærattacher hopper af som gjorde i Tyskland bør alarmklokkerne ringe….ej – de bør blime højt og længe. Og nå ja. Tyrkiet har den anden største stående væbnede styrke i Nato efter USA, hyggeligt at de kommer under en despot der klæder sig en demokrats-uniform og får nogle til at falde for det.

Putin legede krig i Georgien i 2008. De indtog en del af Ukraine i 2014, og nå ja separatisterne dræbte over 200 civile i et fly i 10.000 meters højde, bare fordi. Men jf. RT var det den samme Amerikanske ubåd der sejlede ind i og sænkede Kursk i 2003 der angiveligt ramte MH17 og var skyld i den faldt ned. Rusland? Et land man elsker at hade – og måske endda hader at elske. Jeg har så ondt at det russiske folk at de skal ledes at den røverbande, ja jeg skrev det her FSB, til Putin. Russerne bliver stopfodret med propaganda der får Komiske Ali fra Bagdad til at se sandfærdig ud. Det er et land der har behov for at dreje fokus væk fra hvordan det ser ud hjemme, miserabelt, ved at lave militære operationer ude både i den virkelig verden og i cyberspace. Som f.eks. at teste Natos grundsøjle artikel 5 nu hvor den nyvalgte præsident har sået tvivl om USA's engagement og hvor Frankrig måske/måske melder sig ud. En ting er at Putin gerne ser et mere ustabilt EU, men en endnu større sejr for ham/Kreml vil være at Nato skvatter sammen. Og han vil gerne hjælpe det på vej.

USA har nemmerlig valgt en total uprøvet Trump. Og hvorfor skulle han opfører sig anderledes efter at være blevet installeret på Pennsylvania avn. 1600 end under valgkampen. Alle meningsfyldte analytikere og journalister har dygtigt påpeget at bortset fra et par flip-flops omkring indenrigsspørgsmål så mener Trump i det store hele det samme som han har gjort i 20-25 år. Så når han mødes med sin ’gode ven’ Putin så bliver han som nok overtalt til at USA og Rusland har forskellige interessesfærer – hvem sagde geopolitik? – og i disse skal man ikke blande sig. Jeg ville være jævnt udtryk i Warszawa, Budapest, Vilnius etc. ved en sådan melding. En sådan aftale vil også afføde store, brede smil i Beijing da man så kan henvise til aftalen ifht. de konflikter der kan opstå imellem Taiwan-Kina, Indokina-Kina, Sydkorea-Kina/Nordkorea, Japan-Kina.

*) Den korridor I Esssen man forventede et Østtysk/Sovjetisk angreb ville følge for at nå Frankfurt og Rammstein basen under den kolde krig.
= = = = =

Her står vi så i efteråret 2016, 27 år efter Berlin muren faldt og man/nogle troede at historien var slug. Man ville opstige til liberale, sekulære demokratier med markeds-kapitalisme. Det tog så en stribe terror anslag, to finansielle nedsmeltninger og deraf valg af en række populister at vise at nej. Fred, frihandel og velstand er undtagelsen. Normalen er rivalisering, konflikter og krig. Og her er vesten på hælene fordi vi naivt troede den sidste krig ’vi’ skulle udkæmpe var 2. verdenskrig. Så vi har glemt hvad det vil sige at være i krig. Vore militære kapacitet er skåret til det latterlige til fordel for velfærdsydelser, rundkredspædagogik, inklusionsskoler, projektstillinger til kommunikationsfolk og millionsalærer til konsulenter der viser hvordan der kan ansættes flere djøffere og nedskæres de varme hænder.

Oh but we were wrong…..


No comments: